E-mail link  
FORSIDE
OM SKOLEN
UDDANNELSER
EFTERUDDANNELSER
INTRANET
ForsidenSkolenNyheder / Det sker på skolenKonference: Sammen om fremtidens velfærds-kompetencer

Sammen om fremtidens velfærds-kompetencer

 

Konference den 22. marts kl. 9:30 – 15:30 i Esbjerg

 

Fremtidens velfærdsmedarbejder skaber det gode og sunde liv sammen med borgerne. Derfor skal en ny, tværgående kompetenceudvikling klæde medarbejderne på til denne opgave.

 

Esbjerg Kommune, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og UC SYD inviterer til  konference om kompetenceudvikling af fremtidens velfærdsmedarbejdere indenfor områderne demens, hjemmesygepleje og akut sygepleje.

 

Vi deler ud af vores erfaringer og i samarbejde med Dacapoteatret, oplægsholdere og konferencedeltagere skaber vi mulighed for inspiration og refleksion.

 

Vi har bl.a. inviteret foredragsholder Tor Nørretranders, forfatter og adjungeret professor, som vil tale om Det gode og sunde liv er et fælles ansvar – Hvordan inddrager vi civilsamfundet?

 

 

Formålet med konferencen:

 

At inspirere til fremtidens kompetenceudvikling af sundhedsfaglige medarbejdere på tværs af fag- og sektorgrænser, så de bedst muligt kan understøtte borgerne i at tage vare på deres egen sundhed, herunder:

 

  • Hvordan sikrer vi, at medarbejderne og ledere i Det Nære Sundhedsvæsen har de kompetencer, som samfundet lige nu efterspørger
  • Hvordan omsætter vi viden til handling på arbejdspladsen, så det skaber værdi for medarbejdere og borgere?
  • Hvad får vi ud af fælles, tværgående kompetenceudvikling?
  • Erfaringer fra projekterne Læring i virkeligheden (LIV) II og Læring sygeplejersker – mestring og medborgerskab

 

Målgruppe:

Samarbejdspartnere, konsulenter, HR-medarbejdere, undervisere og ledere i blandt andet kommuner, sygehuse og undervisningsinstitutioner.

 

Sæt allerede kryds i kalenderen nu. I løbet af januar 2017 kommer info med tilmelding og program.

 

 

 
Webdesign by: kirk-holm.dk Copyright