E-mail link  
FORSIDE
OM SKOLEN
UDDANNELSER
EFTERUDDANNELSER
INTRANET
ForsidenSkolenNyheder / Det sker på skolenMød SOSU-Esbjergs nye øko- og administrationschef

Mød SOSU Esbjergs nye økonomi- og administrationschef

Claus Larsen kommer blandt andet med 10 års erfaring som økonomidirektør ved Uddannelsescenter Ringkøbing Skern.

 

”Jeg har haft en fantastisk første tid her på skolen. Man kan mærke at alle ansatte vil det bedste for både SOSU Esbjerg, eleverne og kursisterne ”, fortæller Claus Larsen.

 

Efter 10 år som økonomidirektør ved Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern blev han i sommeren 2014 fritstillet fra sit job på baggrund af omstruktureringer og besparelser.

 

Siden har Claus i en kort periode været regnskabs- og kontorleder i en boligforening, men stillingsopslaget fra SOSU Esbjerg fristede.

 

”Jeg ville rigtigt gerne tilbage til erhvervsskolebranchen. Det er et område, som er under stadig forandring og hvor arbejdskulturen emmer af engagement, udvikling og en forandringsvillighed til, at kunne levere undervisning og uddannelse af høj kvalitet”, uddyber han.

 

Claus Larsen er privat gift med Helene, der er fysioterapeut/projektmedarbejder ved Esbjerg kommune. Han har 3 drenge og er bosat i landsbyen Sig nord for Varde.  Sideløbende med karrieren har han blandt andet læst til Merkonom i Regnskab samt Personale og HR.

 

 
Webdesign by: kirk-holm.dk Copyright