E-mail link  
FORSIDE
OM SKOLEN
UDDANNELSER
EFTERUDDANNELSER
INTRANET
ForsidenSkolenNyheder / Det sker på skolenSosu Esbjerg styrker sin ledelsesprofil

Sosu Esbjerg styrker sin ledelsesprofil

Social- og sundhedsskolen Esbjerg ansætter to nye ledere for at ruste sig til fremtidens udfordringer inden for erhvervsuddannelsesområdet.

 

”Vi opkvalificerer ledelseslaget med to chefer, da vi kan se, at vi har øget aktivitet på skolen, og at der samtidig er stigende behov for dialog med kommuner og regioner omkring udvikling af sundhedsuddannelserne,” siger direktør på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Lisbeth Nørgaard.

 

Uddannelseschef Agnethe Haahr går på pension, og ind ad døren kommer i stedet Kim Madsen, der skal lede skolens kursus og efteruddannelsesområde, samt Hanne Fredslund Kristensen som bliver tilknyttet ungeområdet.

 

De to nye uddannelseschefer havde første arbejdsdag den 1. juni, og glæder sig til at komme i gang på deres nye arbejdsplads.

 

Ny reform giver spændende perspektiver

 

 ”Jeg er spændt på hvilke muligheder den nye reform af erhvervsuddannelserne åbner. Samtidig synes jeg, at Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er en uddannelsesinstitution, hvor der sker mange spændende ting. Både i forhold til at pædagogik, men også den måde man organiserer sig og samarbejder på, ” siger Hanne Fredslund Kristensen.

 

Hun kommer fra en stilling som uddannelseschef på Horsens HF & VUC, hvor hun blandt andet har arbejdet med den Almene Voksenuddannelse, AVU.

 

”I det arbejde har jeg sendt mange unge videre ind på Sosu-uddannelserne, så jeg kender godt målgruppen. Nu får jeg bare kontakt med dem et skridt videre i deres uddannelsesliv, og det glæder jeg mig til, ” siger hun.

 

Erfaring fra andre SOSU-skoler

 

Kim Madsen har mange års ledelseserfaring inden for sosu-området, blandt andet fra en lignende stilling på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Han er tiltrukket af den positive udvikling han ser i det vestjyske og pointerer:

 

”Esbjerg-området er blevet kendt som et progressivt og dynamisk område. Både i forhold til samarbejde mellem offentlige og private institutioner, men også inden for erhvervslivet generelt.  Jeg glæder mig til at blive en del af dette og sikre, at Social- og Sundhedsskolen Esbjerg også i fremtiden bidrager til at udvikle det høje faglige niveau hos regionens sundhedspersonale.”

 

Skolen byder dem velkommen

 

Lisbeth Nørgaard er meget tilfreds med de kompetencer som Kim og Hanne bringer ind i ledelsen af SOSU-Skolen.

 

 

”Vi har fået to fantastisk spændende nye ledere, som vi alle på Sosu-Esbjerg byder hjertelig velkommen,” slutter hun. 

 
Webdesign by: kirk-holm.dk Copyright