E-mail link  
FORSIDE
OM SKOLEN
UDDANNELSER
EFTERUDDANNELSER
INTRANET
ForsidenUddannelserEUX-velfærd

EUX på SOSU-Esbjerg

Det er nu muligt at kombinere din erhvervsuddannelse på SOSU-Esbjerg med en gymnasial uddannelse.  En EUX giver dig både mulighed for at gå ud og tage et arbejde efter endt uddannelse samt at læse videre. Du får med andre ord to uddannelser i én.

 

EUX-Velfærd skifter mellem skole- og praktikperioder. Uddannelsen starter på grundforløb 1, men der er mulighed for at starte på grundforløb 2, hvis man har erhvervet dansk C, engelsk C og samfundsfag C. 

 

Den samlede EUX-uddannelse til pædagogisk assistent varer 4 år (inkl. grundforløb 1 og grundforløb 2).

 

Den samlede EUX-uddannelse til social- og sundhedsassistent varer 4 år og 7 måneder (inkl. grundforløb 1 og grundforløb 2).

 

Du får gymnasiale fag på a, b og c-niveau, som tilsammen udgør en HF.

 

Vælger du SOSU-vejen vil dine fag bl.a. være velfærdsteknologi, somatisk sygdomslære samt kemi og psykologi.

 

På pædagogisk assistent-vejen vil du bl.a. blive undervist i psykologi, idræt, idehistorie samt natur og udeliv.

 

Lige gyldigt hvilken vej du vælger, vil din uddannelse veksle mellem teori og praktik-forløb, så du får masser af muligheder for at prøve dine færdigheder af.

 

Mere om dine fag

Erhvervsfag og praktik – begge retninger

  • Uddannelsesspecifikke fag
  • Valgfag
  • Valgfrie specialefag
  • Praktikuddannelse

Gymnasiefag – begge retninger

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Samfundsfag B
  • Kommunikation/IT C
  • Biologi C
  • Psykologi C

Gymnasiefag Social- og sundhedsassistent

  • Kemi B
  • Fysik C
  • Valgfag C/B/A

Gymnasiefag pædagogisk assistent

  • Idéhistorie B
  • Idræt C
  • Valgfag C/B/A

Hvordan søger jeg ind?

 

Din EUX-uddannelse starter med Grundforløb 1 målrettet EUX.

 

For at blive optaget skal du:

  • komme direkte fra 9. eller 10. klasse - eller senest til august året efter du er blevet færdig
  • have bestået dansk og matematik med karakteren 02 - ellers skal du til optagelsesprøve
  • være uddannelsesparat - altså har de nødvendige personlige og sociale kompetencer

 

 

Er du interesseret i optag, har du yderligere spørgsmål, så henvend dig på SOSU-Esbjerg på 76106010.

 

 

 
Webdesign by: kirk-holm.dk Copyright