Du tilhører målgruppen, hvis du arbejder indenfor social- og sundhedsområdet eller det pædagogiske område, og har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark på uddannelsestidspunktet.
For deltagere i AMU målgruppen til og med erhvervsuddannelsesniveau er langt de fleste kurser gratis at deltage i. Hvis der er deltagerbetaling, vil det være oplyst under det enkelte kursus.
Hvis du har en videregående uddannelse, er der fuld deltagerbetaling på et AMU-kurser. Det betyder, at alle statslige tilskud til dig bortfalder, og at den fulde omkostning for kurset skal dækkes af dig eller din arbejdsgiver. Selvom der er 0 kr. i deltagerbetaling, så skal du som kursist dække det statslige tilskud, som normalt bliver udløst til skolen ved kurset.
Særlig tilrettelæggelse: Har virksomheden særlige ønsker om fleksibel tilrettelæggelse af et AMU kursus på særlige afholdelsesvilkår, kan vi tilbyde dette mod betaling af et tillæg.
Tompladsordning: Ønsker en virksomhed at gennemføre en uddannelse, selvom der ikke er fuldt hold, kan uddannelsen gennemføres mod, at virksomheden betaler de resterende tomme pladser.
Vi tager forbehold for lovændringer og andre forhold, der kan få betydning for økonomien på AMU-kurserne.
Tilmelding foregår via portalen www.voksenuddannelse.dk
Får du løn under kurset, skal virksomheden tilmelde dig med virksomhedens MitID.
Får du ikke løn under kurset, kan du selv tilmelde dig med dit MitID.
Tilmeldingsfristerne ud for de enkelte kurser bedes overholdt. Ved tilmeldingsfristen tager skolen stilling til kursets afholdelse i forhold til antal tilmeldte på kurset. Vi optager efter "først til mølle" princippet. Du modtager yderligere information i e-Boks efter tilmeldingsfristens udløb.
VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn eller mulighed for arbejde, når du deltager i et AMU-kursus. VEU-godtgørelse svarer til 100% af højeste dagpengesats, hvis undervisningen følges på heltid. VEU-godtgørelse kan udbetales til dig som kursist eller til din arbejdsgiver som refusion, hvis du modtager din sædvanlig løn til under kurset/uddannelsen.
Der skal være et reelt løntab, du kan eksempelvis ikke holde ferie eller afspadsering og samtidig modtage VEU-godtgørelse
Private kursister kan ikke søge VEU-godtgørelse.
Grundlag til ansøgning om VEU-godtgørelse og Befordringstilskud udfyldes samtidig med tilmelding på portalen www.voksenuddannelse.dk
Arbejdsgiveren kan opkræves afmeldegebyr efter følgende regler og satser:
På uddannelse, som er op til en uges varighed:
På uddannelse, som overstiger en uges varighed:
Deltager du på et AMU kursus/uddannelse, og har du mere end 120 km i transport mellem din bopæl og kursusstedet tur/retur, har du mulighed for at søge tilskud til udgifter til kost og logi, hvis du er indkvarteret. Retten til tilskud til kost og logi er kun gældende for personer til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Vær opmærksom på, at du ikke kan søge tilskud til kost og logi, hvis du deltager på kurset som privatperson.
Henvend dig venligst i Kursusadministrationen, da du senest fire uger efter kursets sidste dag skal indsende blanket samt dokumentation for dine udgifter.
AMU-uddannelser afsluttes med en prøve. Prøven skal bestås for at deltageren kan opnå et AMU-bevis. Hvis prøven ikke bestås, er det muligt at gå til omprøve min. én gang.
Alle deltagere, der er tilmeldt en AMU-uddannelse, er tilmeldt prøven.
Prøven afholdes fortrinsvis på kursets sidste dag, med mindre der informeres om andet på kursets første dag. Deltageren modtager information om selve prøven på uddannelsens første dag.
Deltagerne oplyses om prøvens afholdelse, tidspunkt, tidsrummet, prøveramme, prøvegrundlag og bedømmelsesgrundlag, samt evt. særlige prøvevilkår. Deltageren orienteres ligeledes om, at prøveresultatet som udgangspunkt meddeles i forlængelse af prøven og inden afslutningen på AMU uddannelsen.
Hvis deltageren ikke består den afsluttende prøve, er det muligt at få én omprøve.
Omprøven skal afholdes inden for fire uger efter uddannelsens afslutning
Deltageren vil modtage besked om omprøvedato og tidspunkt via e- Boks
Senest frist for tilmelding til omprøve er én uge før omprøvedatoen
Hvis deltageren ønsker at klage over sin prøveafvikling skal dette ske skriftligt og begrundet ved henvendelse til SOSU Esbjerg, Att.: Kursuschef, Kim Madsen kma@sosuesbjerg.dk senest 10 hverdag efter prøveafholdelse.
Hvis deltageren har været syg ved uddannelsens afslutning, hvor prøven blev afholdt, kan der i særlige tilfælde være mulighed for at deltage i en sygeprøve.
Yderligere information om prøver i AMU fremgår af ministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/arbejdsmarkedsuddannelser/undervisningens-tilrettelaeggelse-og-proever/proever-i-amu/proever-i-amu-til-kursister