Neuropædagogik og borgere med udviklingshæmning


Efter uddannelsen kan du med viden om neuropædagogik tilrettelægge og gennemføre en trivselsfremmende indsats i samarbejde med borgeren. Du lærer at kommunikere, iagttage og dokumentere med afsæt i et neuropædagogisk perspektiv, der tager højde for borgerens svingende funktionsniveau.
Uddannelsen afsluttes med en prøve

Formål:

Medarbejderne får viden om neuropædagogik og tilrettelæggelse samt gennemførelse af en trivselsfremmende indsats i samarbejde med borgeren. De lærer at kommunikere, iagttage og dokumentere med afsæt i et neuropædagogisk perspektiv, der tager højde for borgerens svingende funktionsniveau.

Indhold:

―  Deltageren kan iværksætte en neuropædagogisk trivselsfremmende indsats i samarbejde med borgeren med udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og motivation set i et livslangt perspektiv.

―  Med afsæt i viden om hjernens plasticitet og borgerens evne til, i samspil med omgivelserne,
at udvikle sig, kan deltageren afstemme den socialpædagogiske indsats med borgerens forudsætninger — herunder have forståelse for borgerens eventuelle svingende funktionsniveau.

―  Deltageren kan kommunikere med afsæt i borgerens foretrukne kommunikationsform på en respektfuld måde og reflektere over kommunikationen med afsæt i en neuropsykologisk forståelse.

―  Deltageren kan reflektere over betydningen af egen og kollegaers adfærd i samspillet med borgeren med udviklingshæmning, og på baggrund heraf styrke borgerens retsstilling i samarbejdet.

―  Deltageren kan iagttage og dokumentere hverdagens hændelser i et neuropædagogisk perspektiv og videregive disse på en respektfuld måde til borgeren, de pårørende og andre samarbejdspartnere. Herunder levere iagttagelser til borgerens pædagogiske plan.

 



Relaterede kurser:


Besøg vores Facebook side

Besøg vores Instagram side

Besøg vores LinkedIn side

Gå længere ned på siden


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden