Opkvalificeringspuljen

Er du medarbejder eller arbejdsgiver indenfor dagtilbudsområdet. Så se mere her.

 

Børnene i alderen 0-6 år bruger mange af døgnets timer i dagtilbuddene. Derfor er det afgørende at børnene bliver mødt af et dygtigt pædagogisk personale med høj faglighed. En høj faglighed kan bl.a. være med til at skabe trygge børnefællesskaber, hvor børnene kan opnå den omsorg og læring de har brug for, så de kan udvikle sig.

 

Gennem pædagogisk efteruddannelse og kurser vil du, eller dine medarbejdere, opnå et kompetenceløft som med det samme kan benyttes i din eksisterende praksis. Du vil blive mødt af fagligt dygtige undervisere, som vil sætte den nyeste viden i spil og gøre den vedkommende for din pædagogiske praksis.

Efter du har afsluttet et af vores kursus (afhængigt af hvilket ud afslutter) vil du bl.a. kunne:

  •        Tage udgangspunkt i barnets perspektiv og dermed skabe gode børne- og læringsmiljøer, da du vil få en forståelse for hvordan børnene ser verden fra deres perspektiv.
  •       Se bagved den adfærd som du ser ved barnet og få viden om hvordan du kan håndtere den.
  •       Få redskaber til at kunne være mere nysgerrig på barnets måde at handle på, og hermed forstå barnets intention på en anden måde.
  •       Skabe et godt forældresamarbejde, for at sikre bedst mulig trivsel og tryghed hos barnet.
  •        Inddrage digitale medier gennem leg og læring.
  •       Opnå en større forståelse for hvad børn i udsatte positioner kommer med, samt en viden om hvordan du bedst kan arbejde med dem i dagtilbuddet.

 

Finansieringsmuligheder vha. opkvalificeringspuljen.

Gennem den tildelte opkvalificeringspulje er det bl.a. muligt at søge tilskud til følgende udgifter:

  • Deltagerbetaling
  • Uformelle private kurser
  • Eventuelle vikarudgifter direkte forbundet med opkvalificeringsindsatsen


Derudover vil det altid være muligt at søge om VEU-godtgørelse ved deltagelse på relevante pædagogiske AMU kurser samt den kommunale kompetencefond.


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden