Introforløb for østeuropæere - en skøn succeshistorie

Ikke alene kunne vi i går fejre hele tre hold nyuddannede social- og sundhedsassistenter, men blandt dem var der en særlig gruppe, der også færdiggjorde deres uddannelse. Det allerførste introhold for østeuropæere startede her på SOSU Esbjerg tilbage i januar 2020. De begyndte på introforløbet, hvor de skulle lære om dansk sprog og kultur, inden de gik videre til hovedforløbet. Nu, knap 4 år senere, har alle 28 deltagere gennemført deres uddannelse som enten sosu-hjælper eller sosu-assistent.

Pilotprojektet, som er skabt i samarbejde med Varde Kommune, har været en stor succes og har også bredt sig til andre kommuner.

Derfor havde vi i går besøg af et kamerahold fra DR, der har fulgt et par elever gennem den afsluttende fase af deres uddannelse, helt frem til dimission og fejring her på skolen.

Historien om det første østeuropæiske SOSU-hold blev vist i TV-avisen den 29. august, se indslaget her.

Læs også artikel fra DR.dk 


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden