Pejlemærker bliver til professionel relationskompetence.
Historien om vores pejlemærker begynder tilbage omkring 2003. De blev født i samarbejdet mellem skole og ansættende myndigheder som et forsøg på at koble de personlige kompetencer til uddannelserne, da disse blev fjernet fra bekendtgørelserne.
Både skole og oplæring er glade for pejlemærkerne, der indgår som et aktiv dels i undervisningen på skolen dels i vejledningen i oplæringen. Med årene har samfundet og målgruppen dog ændret sig, og derfor har der været et ønske om en fornyelse af pejlemærkerne, så de kunne afspejle og styrke det, der er brug for.
I tæt samarbejde med oplæringen er pejlemærkerne derfor blevet opdaterede og fagligt funderede, men stadig genkendelige.
Vi skal nu øve os i at tale om Professionel relationskompetence:
Det handler om, hvordan eleverne skaber og vedligeholder meningsfulde og respektfulde relationer med de mennesker, de støtter og samarbejder med.
De relationelle kompetencer styrkes, når eleven udvikler sin viden og færdigheder igennem hele sin uddannelse.
Relationsmodellen fremhæver fire kompetencer, som er grundlæggende for, at man kan udvikle professionel relationskompetence. Relationsmodellen giver mulighed for, at vi alle på tværs af oplæring og skole, fag og uddannelser opnår en fælles forståelse og et fælles sprog, som kan komme borgerne til gavn.
SOSU Esbjerg
Gjesinglund Allé 8
6715 Esbjerg N
Telefon +45 76 10 60 10
E-mail post@sosuesbjerg.dk