Giv trivslen videre 

Med støtte fra Velliv Foreningen skal et nyt trivselsprojekt på SOSU Esbjerg sætte fokus på mental sundhed og det gode arbejdsliv.
Alle skolens medarbejdere deltager i foråret 2024 i projektet, hvor der i fællesskab bliver arbejdet målrettet med at øge trivslen og forebygge stress. 

Fokus på den mentale sundhed 

Projektet skal gøre ledere og medarbejdere i stand til sammen at forbedre den mentale sundhed og trivsel på skolen. Gennem kompetenceudvikling er målet at fremme en sund arbejdskultur og skabe et fælles afsæt og et fælles sprog og danne grundlaget for en arbejdsplads med høj trivsel for alle.  

’Giv trivslen videre’ består af en lang række aktiviteter over en periode på seks måneder, og hele indsatsen vil blive faciliteret af to erhvervspsykologer fra INSPIRES. Aktiviteterne består blandt andet af en trivselsundersøgelse for at kortlægge udfordringerne, kompetenceudvikling og workshops for alle medarbejdere.  

En indsats for hele arbejdspladsen 

Projektet inddrager alle på arbejdspladsen, inklusive syv ledere og 122 medarbejdere. På workshop-dagene for medarbejderne vil op til 20 deltagere på hvert hold sammen med to erhvervspsykologer få værktøjer til at opspore og forebygge stress. Medarbejderne får også mulighed for at give input til skolens nye stresspolitik, som skal opdateres og udvikles yderligere.  

 

Fakta 

Formål: Mere trivsel og psykologisk tryghed på SOSU Esbjerg. Vi vil udvikle og implementere en stresspolitik der sigter mod at fremme mental sundhed og trivsel på skolen som helhed.  

Proces:  

  • Indsamling af data, herunder MTU og APV, interview med medarbejdere og ledere.  

  • Udvikle værktøjer til at fremme trivslen 

  • Ledere på workshop 

  • Udarbejde opdateret stresspolitik/trivselspolitik 

  • Alle medarbejdere på workshop 

  • Udvikle værktøjer til trivselssamtaler og feedback 

Resultater og læring: Projektet afsluttes sommeren 2024 

 

 


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden