Særligt om optag på PA

På Grundforløb 2 rettet mod Den pædagogisk assistentuddannelse er der indført adgangsbegrænsning.

Skolen er tildelt en begrænset kvote for optagelse af elever uden uddannelsesaftale på Grundforløb 2 til Den pædagogiske assistentuddannelse. Derfor vurderer vi hvem der er bedst kvalificeret af ansøgerne.

Ansøgning:
Du skal søge på www.optagelse.dk.
Ansøgningsfristen for næste optag er onsdag d. 1. maj 2025.

Du skal medsende skole- og uddannelsesbeviser som bilag, når du opretter ansøgningen på optagelse.dk.

Vi opfordrer til at du medsender en ansøgning. Her kan du begrunde dit valg af uddannelse. Det er vigtigt at du gør dette så udførligt som muligt, da det vil indgå som en del af vurdering af din ansøgning. Sørg for at gøre opmærksom på den erfaring du har fra dit arbejdsliv eller fritid. Det kan være du har været hjælpetræner til håndbold, spejderleder eller lignende - vedlæg gerne udtalelser.

Samtale:
Der er samtaler både individuelt og i grupper i forbindelse med udvælgelsen af ansøgere. Det foregår i maj og november måneder, og der vil blive indkaldt til samtale via E-Boks. Samtalen foregår på skolen eller via telefon.

Skolens bedømmelseskriterier:
Ud fra din ansøgning, samtalen og eventuelle udtalelser vurderer vi på:

• Din motivation for at søge uddannelsen og din lyst til at lære
• Din selvstændighed og ansvarlighed – herunder om du kan tage initiativ til opgaveløsning
• Dine samarbejdsevner
• Din evne til at udvise respekt og forståelse for andre mennesker
• Din faglighed og eventuelle erfaringer inden for det pædagogiske område

Sådan får du besked:
Du får besked i din E-Boks.

Yderligere information:
Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte en af skolens vejledere.
Der er telefontid hver dag mellem 10.00 og 12.00 på telefon 76106010.
Du er også velkommen til at besøge os på skolen til åben vejledning hver torsdag mellem 12.00 og 14.00.

Rev. 20.11.24


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden